Stammershalle Badehotel, der ligger mellem Gudhjem og Allinge på Bornholm, er på blot en måned blevet solgt til Frederik Falbe-Hansen.
Stammerhalle Badehotel, der er bygget i 1828, har fået nye ejere, og det er sket efter blot en måneds tid på boligmarkedet.
Det er ejendomsmæglerfirmaet Löwe Bruun Bornholm, der har stået for salget, og køberen er Frederik Falbe-Hansen.
Det kendte og populære badehotel, der ligger mellem Gudhjem og Allinge, var sat til salg for 10 millioner kroner, og der var fem interesserede køber til badehotellet, der har adresse på Sdr. Strandvej 128, 3760 Gudhjem.
Susanne Vang Søgård bliver daglig direktør, og hun bliver sammen med sin mand,Ulrich Søgård, det nye værtspar på Stammerhalle Badehotel.
Sælgerne af badehotellet, Henriette Lassen og Henrik Petersen, siger om salget:
- Der skal ikke herske nogen tvivl, om at Stammershalle er vores hjertebarn. Ligeså er vores trofaste ansatte og stamgæster. Det har været meget overvældende og en ganske privilegeret position at stå i at kunne vælge, hvem man mest troede på kunne føre dette fantastiske badehotel videre til bedst gavn for vores ansatte, Bornholm og badehotellets gæster, siger sælgerne til Horesta.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.