Vang på det vestlige Bornholm er et lille fiskerleje, der også byder på Danmarks skrappeste stigning. Her er lidt fakta og wiki om Vang.
Vang er en lille by og tidligere fiskerleje, som du finder på vestkysten af Bornholm.
Vang ligger nord for Hasle, mens du nordpå finder Hammershus og Allinge.
Den smukke by byder blandt andet på en lille havn, hvor man som lystsejler også kan lægge til.
I højsæsonen er der en lille butik på havnen, hvor man kan købe diverse varer.
Der bor omkring 90 indbyggere i Vang, som derfor hører til de mindre byer på Bornholm.
Danmarks skrappeste stigning
I Vang finder man Danmarks skrappeste stigning. Det er den faktisk officielt blevet kåret til.
Der er nemlig 92 meter fra havnen og op til toppen uden for byen, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigning på hele strækningen på ca. 7 procent.
Er du på cykel, kan du her få en solid udfordring, men også i bil skal man lige være opmærksom.
Hvad kan man se ved Vang?
Der er en del oplevelser og seværdigheder uden for Vang, og her er ikke mindst naturen enestående smuk.
Syd for Vang finder man blandt andet Jons Kapel og Blåskinsdalen, men du lidt nordpå kommer til Hammershus.
Desuden kan man også opleve Vang Granitbrud, der blandt andet takket være Realdania i dag er skønt område med stier og meget mere.
I det hele tager kan man følge kyststien sydpå eller nordpå, og så venter der udsigt og naturoplevelser i verdensklasse.
Glem heller ikke Ringebakkerne, der er et smukt naturområde lige syd for byen.
Fra havnen kan du i øvrigt følge stien op mod Ringebakkerne, og kort inde ligger Vang Vandmølle inde til højre.
Vang Vandmølle blev opført i 1811, og var i drift frem til 1905. I sin storhedstid blev vandmøllen brugt til at male korn for egnens bønder.
Vandmøllen blev fredet i 1954, og den er i dag den en af blot to tilbageværende vandmøller på øen. Den anden er Slusegård i Pedersker.
Hvor kan man spise?
Vang byder blandt andet på en rigtig skøn restaurant, der hedder Restaurant Le Port.
Her praler man med "Bornholms bedste udsigt", og der er noget om snakken.
Fra terrassen har man den mest fantastiske udsigt over Vang og vandet, og maden på stedet er absolut i den bedre ende.
Du finder info om åbningstider, menukort med videre på Le Ports hjemmeside.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.