• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bornholmer.dk
  • Info
  • Seværdigheder
  • Byer
  • Vandreture
  • Om og kontakt
menu icon
go to homepage
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
search icon
Homepage link
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
×
Du er her: Forsiden » Bornholm » Byer » Listed
Listed byskilt
Listed er en hyggelig, lille by kun to kilometer fra Svaneke. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Listed

Udgivet: 16. februar 2021. Opd.: 16. februar 2021 af Karen Seneca

Her er fakta og viden om den charmerende landsby Listed, der ligger tæt på Svaneke. Se, hvad du kan opleve, og hvorfor byen er et besøg værd.

Listed oser af charme. Gamle huse med bindingsværk, en hyggelig lystbådehavn, og så er byen kendt for sin lækre keramik.

Hvad er Listed?

Listed er en køn, lille by, som har været et fiskerleje siden 1300-tallet. Her kan du se bindingsværkshuse ligge ned til en lille lystbådehavn og opleve en helt særlig fred og idyl.

Kage i Listed
Man kan få dejlig kaffe og kage hos Bay Frost på havnen i Listed. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Byen er også kendt for sit smukke keramik fra 'Lov i Listed', som ejes af keramikerparret Torben Lov og Susanne Glerup Lov - og Mette Duedahl, der har sit keramikerværksted tæt på havnen.

Hvor ligger byen?

Listed ligger på Bornholms nordøstkyst kun to kilometer fra Svaneke. Du kan gå langs vandet ad en smuk natursti fra den ene by til den anden.

Hvad kan jeg opleve i byen?

Udover at suge til sig af den harmoniske atmosfære, kan du blandt andet se fiskekuttere i havnen. Her er også en hilsen fra fortiden i form af et lille fiskerimuseum.

Byen har sin egen strand, der ligger meget smukt placeret mellem klipper. Og så er der en superfin legeplads ved havnen, hvor poderne kan lege, mens forældrene nyder udsigten.

Listed Strand
På Listed Strand kan man hoppe ud fra klipperne. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Hvor kan jeg spise i Listed?

Et hyggeligt og flot sted at spise eller få en kop kaffe er caféen Bay Frost, som ligger i forbindelse med guldsmed Sebastian Frosts showroom. Her serveres blandt andet kaffe, kage og drinks.

Men da Listed er en lille by, er der ikke mange restauranter og caféer. Heldigvis ligger Svaneke lige ved siden af, så det er ikke et problem at få fyldt maven.

Bay Frost
Bay Frost er en fin café på havnen i Listed. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Hvor og hvad kan jeg shoppe?

Guldsmed Sebastian Frost: Kendt guldsmed, der både designer smykker og ure i høj kvalitet. Han har et showroom, samt en champagnebar og en cafe lige ned på havnen.

Lov i Listed: Berømt keramik, der blandt andet har designet en helt linje til Michelin-restauranten Kadeau. Værkstedet og butikken kan besøges på udvalgte dage, som du kan finde på deres hjemmeside.

Mette Duedahl: Endnu en keramiker, som laver de smukkeste keramikting. Du kan besøge værkstedet og butikken, hvor den meget nordiske serie HANDMADE sælges.

Madam Stoltz: Næsten ved siden af Mette Duedahl ligger denne butik, der sælger brugskunst og interiør.

Seværdigheder i nærheden af Listed

Brændesgårdshaven: Kun tre kilometer fra Listed ligger en familiepark med vandland, mini-zoo og forskellige muligheder for at lege i form af klatrevæg, minigolf, svævebane og meget mere.

Svaneke Vandtårn: Det trebenede vandtårn er tegnet af Jørn Utzon og opført i 1952.

Svaneke: Ja, selve byen skal bestemt ses. Det er Danmarks mindste købstad og en hyggelig en af slagsen. Her er blandt andet Glastorvet, hvor Pernille Bülows værksted og butik samt hendes søn Johan Bülows lakridsbutik ligger.

I det hele taget er der en del spisesteder, cafeer og hyggelige butikker samt en dejlig strand.

Hullehavn: Et fint sted med klipper og bademuligheder samt udsigt til Svaneke Gamle Fyr.

« Paradisbakkerne
Rokkestenene »

Nyeste artikler

krystalsøen og sibirien på bornholm

Krystalsøen på Bornholm - en smuk lille sø

Finnens fodspor vandrerute Bornholm

I Finnens fodspor

Hammerknuden rundt

Hammerknuden rundt

Ravnedalen på Bornholm

Ravnedalen på Bornholm

nem vandretur fra Listed til Bølshavn

Vandretur fra Listed til Bølshavn

Sandkaas strandbar i Sandkås på Bornholm

Sandkaas Strandbar

Hammersø på Bornholm

Hammersø

Stenhuggerstien på Bornholm

Stenhuggerstien

billede med flagermusehuset på Bornholm

Flagermusehuset

kyststien mellem Svaneke og Årsdale er ca. 4 kilometer lang

Kyststien fra Svaneke til Årsdale

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt. Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Brita Poulsen

    juni 22, 2023 at 10:50 am

    I Listed var der en stor sten på klippekysten, som var helt sort, som om der var brændt bål i umindelige tider. Findes der historier om denne sten og bliver der stadig brændt bål omkring den?

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      juli 22, 2023 at 9:39 pm

      Hej Brita
      Jeg kender desværre ikke historien om stenen - måske en af de andre læsere her på siden kan hjælpe os?
      Alt det bedste
      Holger

      Svar

Footer

Om Bornolmer.dk

Bornholmer udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef

Kontakt

Mail: hej@bornholmer.dk

Læs mere om Bornholmer her

Rettigheder

Kopiering fra Bornholmer må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må gerne linke til indhold på Bornholmer.dk.

Copyright © 2026 · Bornholmer.dk.