• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bornholmer.dk
  • Info
  • Seværdigheder
  • Byer
  • Vandreture
  • Om og kontakt
menu icon
go to homepage
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
search icon
Homepage link
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
×
Du er her: Forsiden » Bornholm » Seværdigheder » Hullehavn
Hullehavn
Fra sandstranden kan man gå ud mellem klipperne af en gangbro til en vippe, hvor man kan springe i vandet mellem klipperne. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Hullehavn

Udgivet: 22. september 2020. Opd.: 10. juli 2023 af Katrine Rørby Madsen

Hvad er Hullehavn? Og hvad kan du opleve der? Bornholmer.dk giver dig fakta og viden om Hullehavn tæt på Svaneke på Bornholm.

Hullehavn er et skønt lille sted meget tæt på Svaneke. Her kan du bade fra sandstranden, klatre på de lave klipper eller hoppe ud fra vippen. Og ikke mindst nyde den helt fantastiske udsigt.

I sommerhalvåret kan du også bo på Hullehavn Camping eller spise og få en drink på den lille café ved havnen, som også har livemusik om aftenen.

Hullehavn stranden
Der er påfyldt sand ved Hullehavn, som har skabt den fineste lille sandstrand. (Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Hvad er Hullehavn?

Hullehavn er en lille strand mellem klipperne uden for Svaneke. Her har man fyldt sand på og på den måde skabt den lille, hyggelige strand.

Hullehavn er, trods navnet, ikke en rigtig havn. Der skal man til Svaneke Havn. Men man kan sagtens lægge til, hvis man kommer i kajak.

Hvor ligger Hullehavn?

Hullehavn ligger på det allerøstligste Bornholm lige i udkanten af Svaneke. Du kan gå fra Svaneke Havn til Hullehavn på 5-10 minutter.

Svaneke sti til Hullehavn
Man kan gå ad en fin sti fra Svaneke by langs vandet til Hullehavn. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Hvad kan man opleve?

Man kan selvfølgelig bade i Hullehavn. Her er både mulighed for at gå i vandet fra stranden - eller springe i mellem klipperne fra den vippe, der er sat op for enden af en gangbro ud mellem klipperne.

Hullehavn er også et godt sted at dykke og snorkle. Der er gode rev, du kan svømme langs, lavt saltindhold i vandet, god sigtbarhed, og det er nemt at komme op og ned af vandet på havnen.

Og så er det bare et virkelig smukt sted. Der er masser af klipper i vandet og en virkelig fin udsigt til Svaneke Gamle Fyr.

Lige ved sandstranden ligger Hullehavn Camping, som er en lille hyggelig campingplads, der ligger på fredet grund.

Svaneke Gamle Fyr set fra Hullehavn
Der er den fineste udsigt til Svaneke Gamle Fyr fra Hullehavn. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Kan man spise i Hullehavn?

På stranden er der også en café, 'Syd-øst for Paradis', som har åbent om sommeren, og hvor man kan spise og drikke drinks og kaffe hele dagen. Her er også livemusik mange aftener i sommermånederne.

Hvor kan man parkere?

Man kan parkere på en fin lille parkeringsplads mellem træerne helt nede ved Hullehavn. Følg skiltene fra Søndergade, rute 158, så finder du den.

Du kan også vælge at stille bilen på havnen i Svaneke og gå langs vandet 5 til 10 minutter. Det er en fin, lille tur forbi Svaneke Gamle Fyr.

Klipper ved Hullehavn
Der er virkelig smukt med klipperne i vandet ved Hullehavn. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Bornholmer.dk)
« Gudhjem Søpark
Hammerodde Fyr »

Nyeste artikler

krystalsøen og sibirien på bornholm

Krystalsøen på Bornholm - en smuk lille sø

Finnens fodspor vandrerute Bornholm

I Finnens fodspor

Hammerknuden rundt

Hammerknuden rundt

Ravnedalen på Bornholm

Ravnedalen på Bornholm

nem vandretur fra Listed til Bølshavn

Vandretur fra Listed til Bølshavn

Sandkaas strandbar i Sandkås på Bornholm

Sandkaas Strandbar

Hammersø på Bornholm

Hammersø

Stenhuggerstien på Bornholm

Stenhuggerstien

billede med flagermusehuset på Bornholm

Flagermusehuset

kyststien mellem Svaneke og Årsdale er ca. 4 kilometer lang

Kyststien fra Svaneke til Årsdale

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

Om Bornolmer.dk

Bornholmer udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef

Kontakt

Mail: hej@bornholmer.dk

Læs mere om Bornholmer her

Rettigheder

Kopiering fra Bornholmer må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må gerne linke til indhold på Bornholmer.dk.

Copyright © 2026 · Bornholmer.dk.