Bølshavn på Bornholm er en hyggelig og lille by, der ligger på vejen mellem Svaneke og Gudhjem. Her kan se lidt fakta om denne lille perle.
Bølshavn på Bornholm er en af de mindre byer på solskinsøen, og her ligger omkring 100 huse, der er fordelt på både helårshuse og sommerhuse.
I Bølshavn er der nemlig ikke bopælspligt, og med den skønne beliggenhed direkte ud til Østersøen, ja så er byen et populært sted at købe hus. Også som sommerhus.
Du finder byen på vejen mellem Svaneke og Gudhjem, og det er desværre et sted, som de fleste blot kører igennem. Bemærk i øvrigt, at man kun må køre 40 kilometer i timen, og politiet foretager ofte fartkontrol i byen.
Hvad kan man i Bølshavn?
Bølshavn byder på både flotte og charmerende huse, og en fantastisk natur.
Her findes en smuk og autentisk lille jollehavn, og snyd ikke dig selv for en gåtur langs kyststien, der naturligvis går både nord og syd for byen.
Her får du en travetur og naturoplevelse i verdensklasse. Her kan du læse mere om vandreturen fra Bølshavn til Listed.
Om aftenen kan du nyde udsigten og den smukke solnedgang over mod Gudhjem. Du kan blandt andet se Gudhjem Mølle, og denne udsigt og solnedgang er fantastisk.
Hvor kan man spise i Bølshavn?
Selvom Bølshavn ikke er stor, så finder man alligevel et fint spisested i byen.
Det er Louisekroen, der ligger på adressen Bølshavn 22, 3740 Svaneke.
Louisekroen er en hyggelig kro, der blandt andet byder på bøffer af god kvalitet. Selvfølgelig med behørig tilbehør.
Du kan se åbningstider med mere på Louisekroens hjemmeside.
Parkering
Der er flere gode muligheder for at parkere i Bølshavn.
Dels er der en lille parkeringsplads på højre side af vejen fra Listed og Svaneke, lige inden du kommer til byskiltet i den sydlige ende af Bølshavn.
Du kan dog også parkere på havnen, hvor der også er en række P-pladser.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.