• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bornholmer.dk
  • Info
  • Seværdigheder
  • Byer
  • Vandreture
  • Om og kontakt
menu icon
go to homepage
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
search icon
Homepage link
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
×
Du er her: Forsiden » Bornholm » Spisesteder » Pakhuset i Svaneke
billederesultat for restaurant pakhuset i Svaneke
Restaurant Pakhuset i Svaneke er en populær familierestaurant, hvor både børn og voksne spiser godt. Beliggende i Brænderigænget midt i Svaneke. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Pakhuset i Svaneke

Udgivet: 19. oktober 2020. Opd.: 10. juli 2023 af Holger Rørby Madsen

Restaurant Pakhuset i Svaneke er en familierestaurant med en menu, der er populær hos både børn og voksne. Se åbningstider og anmeldelse her.

Lige midt i Danmarks mindste købstad finder man Restaurant Pakhuset i Svaneke på Bornholm.

Navnet lyver ikke, for den populære familierestaurant er beliggende i et smukt, gammelt og rødt pakhus midt i Brænderigænget, der forbinder Torvet med havnen i Svaneke. Mere centralt bliver det ikke.

Restauranten er omgivet af både glaspuster, Lakrids af Johan Bülow, det lokale Bryghus i Svaneke, de gamle og historiske bygninger plus meget mere.

Her er du med andre ord lige i hjertet af Svaneke.

Hvad er Pakhuset i Svaneke?

Som sagt er Pakhuset i Svaneke er vaskeægte familerestaurant med plads til både børn og voksne.

Og plads er der nok af. Inde i pakhuset er der plads til omkring 300 spisende gæster, og dertil kommer et fint udendørs areal, hvor man også kan sidde og nyde sin mad og drikkevarer.

Som børnefamilie føler man sig hurtigt velkommen, og her får ungerne blandt andet udleveret tegnepapir med et fint motiv med bornholmske seværdigheder, samt farveblyanter.

Lokalerne er fine og hyggelige, og betjeningen venlig og imødekommende.

Menu - hvad kan man spise?

Når vi kigger på hvilken menu og retter man kan få på Pakhuset i Svaneke, ja så er der noget for de flestes smag. Og absolut til rimelige penge.

Hele menukortet kan du se her:

billederesultat for menukort Pakhuset i Svaneke
Sådan ser menukortet hos Pakhuset i Svaneke ud. Der er masser af retter for enhver smag.

Hvis vi starter med at kigge på børneretterne, så er der tre at vælge imellem.

Det er henholdsvis fiskefilet, fiskefrikadelle eller kyllingenuggets, alle med diverse tilbehør og alle til 39 kroner. Det er bestemt rimeligt, og ungerne bliver mætte.

En klassisk børnemenu, og eneste lille anke er måske, at fiskefileten er til den kedelige og tørre side. Og der kunne med fordel være lidt mere grønt på tallerkenen, men det er en ret, de fleste unger vil elske.

Pakhuset i Svaneke børnemenu fiskefilet
En børnemenu på Pakhuset i Svaneke kan eks. være en fiskefilet med pomes frites. Foto: Katrine Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

En signaturret på Restaurant Pakhuset, hvis man kan tale om sådan er her, må være plankebøffen. Som laves i forskellige varianter.

Du kan nemlig få den klassiske plankebøf med masser af mos, men også som henholdsvis plankekylling, plankelaks, plankehakkebøf og plankevegetar.

Denne aften blev plankekyllingen prøvet af, og den var ganske ok. Masser af mos og kyllingfilet nederst (inderst). Kyllingekødet måske igen en anelse til den tørre side, men det smagte ganske udemærket.

plankekylling på Restaurant Pakhuset
Sådan ser en plankekylling ud på Restaurant Pakhuset. Der er rigeligt med mad, og det smager fint. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Derudover kan man også få en klassisk bøf af oksefilet med fritter til - og naturligvis flere slags pizza. Allesammen til en pris på 69 kroner.

Så det er alsidigt menukort, og priserne må bestemt siges at være rimelige. Man få faktisk en rigtig fin aftensmad til pengene, og stedet er værd at anbefale, når du skal ud og spise i Svaneke.

Åbningstider

Hvornår har Pakhuset i Svaneke så åbent?

Jo, åbningstiderne er fra klokken 12 til 20.30, dog kan åbningstiden være ændret i ydersæsonen.

Vær opmærksom på, at Pakhuset har åbent fra påske og frem til lørdag i efterårsferien, men altså ikke i vinterhalvåret, hvor stedet er lukket.

Adressen til Restaurant Pakhuset er:

Restaurant Pakhuset
Brænderigænget 3
3740 Svaneke
Telefon: +45 5649 6585

Man skal ringe og bestille bord - det kan ikke ske via deres hjemmeside.

oksefilet på Pakhuset i Svaneke
Sådan ser en oksefilet med pommes frites ud på Pakhuset. Foto: Katrine Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Hvor kan man parkere?

Især i højsommeren kan det være besværligt at parkere i Svaneke.

Du kan finde enkelte parkeringspladser i gaderne rundt om i byen, men det absolut nemmeste er, at du parkerer bilen nede ved havnen.

Der er P-pladser på begge sider af havnen, hvor det normalt er til at finde en ledig plads til bilen.

Restaurant Pakhuset er besøgt i oktober 2020, som denne anmeldelse er skrevet på baggrund af. Iagttagelserne er uvildige, og restauranten har ikke noget med artiklen at gøre.

« Melsted Badehotel
Nexø »

Om Holger Rørby Madsen

Jeg er vild med Bornholm og har ferielejlighed i Gudhjem. Kommer ofte på solskinsøen, og elsker alle de fantastiske steder på øen.

Nyeste artikler

krystalsøen og sibirien på bornholm

Krystalsøen på Bornholm - en smuk lille sø

Finnens fodspor vandrerute Bornholm

I Finnens fodspor

Hammerknuden rundt

Hammerknuden rundt

Ravnedalen på Bornholm

Ravnedalen på Bornholm

nem vandretur fra Listed til Bølshavn

Vandretur fra Listed til Bølshavn

Sandkaas strandbar i Sandkås på Bornholm

Sandkaas Strandbar

Hammersø på Bornholm

Hammersø

Stenhuggerstien på Bornholm

Stenhuggerstien

billede med flagermusehuset på Bornholm

Flagermusehuset

kyststien mellem Svaneke og Årsdale er ca. 4 kilometer lang

Kyststien fra Svaneke til Årsdale

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

Om Bornolmer.dk

Bornholmer udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef

Kontakt

Mail: hej@bornholmer.dk

Læs mere om Bornholmer her

Rettigheder

Kopiering fra Bornholmer må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må gerne linke til indhold på Bornholmer.dk.

Copyright © 2026 · Bornholmer.dk.