• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bornholmer.dk
  • Info
  • Seværdigheder
  • Byer
  • Vandreture
  • Om og kontakt
menu icon
go to homepage
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
search icon
Homepage link
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
×
Du er her: Forsiden » Bornholm » Overnatning » Melsted Badehotel
udsigt-fra-restaurant
Morgenudsigt fra Melsted Badehotel. Beliggenheden direkte ud til Østersøen er fantastisk. (Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Melsted Badehotel

Udgivet: 7. oktober 2020. Opd.: 10. juli 2023 af Holger Rørby Madsen

Melsted Badehotel ved Gudhjem på Bornholm er et klassisk badehotel med egen restaurant. Læs om stedet, maden og min oplevelse af badehotellet.

Melsted Badehotel ligger smukt direkte ud til Østersøen lige syd for Gudhjem, og det er et badehotel i klassisk forstand.

Det er, hvad jeg vil kalde åndelig wellness, hvor der er gode rammer til nogle afslappende dage. I øvrigt med Christiansø ude i horisonten. Smukkere bliver det næsten ikke.

Her får du min oplevelse af stedet, som jeg oplevede det den 20. august 2019, og det er bestemt et sted, der er værd at anbefale.

Hvis vi starter med restauranten og maden på stedet, så er det god mad uden så mange dikkedarer.

Restaurant på Melsted Badehotel

Denne aften var der en tre-retters menu til 425,00 kroner, og den beskriver meget godt hvad du kan forvente at spise på badehotellet. Og det er altså fin mad til rimelige penge, dog i den moderate afdeling.

Først blev der serveret lidt brød og en lille starter, der bestod af lidt laksemousse rørt med en smule kaviar. Lille og let anretning, der sad lige i skabet.

badehotellets-lille-starter-med-laks-1024x768
Lidt laks som starter. (Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Til forret var der carpaccio af dansk kalvemørbrad med lidt havgus-ost. Glimrende forret og meget klassisk.

forret-med-kalvecarpaccio-i-melsted
Forret bestående af kalvecarpaccio af mørbrad med salat. (Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Hovedretten bestod af helstegt rødspætte med ristede kartofler, brunet smør og kapers. En stor og solid rødspætte, som var stegt, som man forventer det. Igen en ret uden så mange dikkedarer, og der var det, man forventede. Hvilket i det hele taget kendetegner maden på Melsted Badehotel.

hel-roedspaette-med-kapers
Hel rødspætte med kapers som hovedret. Der kan dog også vælges andre retter som hovedret, herunder en kødret, hvis man mere er til det end fisk. (Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Til dessert var der en god spiseskefuld vaniljeis med masser af friske bær, og ganske befriende var der en stor spiseskefuld is, men ikke for meget. Til gengæld masser af blandt andet jordbær og blåbær.

melsted-badehotel-dessert
Dessert a la Melsted Badehotel. Vaniljeis med masser af friske bær. En god afslutning på en dejlig middag. (Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Samlet god og gedigen mad uden de store overraskelser, og det er bestemt også en kvalitet. Prisen i det rimelige og moderate hjørne, men det er altså ikke billigt.

På Melsted Badehotel kan du også spise både morgenmad og frokost. Morgenmaden består af en overdådig buffet med alt, hvad hjertet begærer. Jo, der er både røræg, pølser, brød, juice, kaffe og masser af frugt. Absolut værd at anbefale.

morgenmad-pacc8a-melsted-badehotel
Morgenmad på Melsted Badehotel er en perfekt start på dagen. Med alt du har brug for, herunder masser af frisk frugt og kaffe. Der er også flere varme retter, og det kan blandt andet være røræg, pølser og havregrød. (Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Frokosten byder på en række muligheder, herunder sild, men også en rødspætte. Eller kig efter dagens aktuelle frokost, der ofte er frisk fisk. Vi er vel ved Østersøen.

Overnatning

I forhold til overnatning byder badehotellet i Melsted på en række værelser, og her emmer det virkelig af klassisk dansk badehotel. Her er hvidt og lyst, og en flot udsigt ud over Østersøen.

Der findes en række forskellige værelser på badehotellet, og de er indrettet individuelt. For alle gælder dog, at her er ikke noget TV. Og hvem skal også bruge det her. Dog er der et TV i hovedbygningen, hvis behovet alligevel er der.

Alle værelser har bad og toilet, og der er også velfungerende wifi overalt på hotellet. Der er gode senge, men værelserne er ret spartansk indrettet, og det er vel også det man forventer sådan et sted. Til gengæld er der super hyggeligt og masser af sommerstemning.

Badehotellet ligger lige syd for Gudhjem, men en sti fører dig nemt de omkring to kilometer op til Gudhjem, der også byder på oplevelser og spisesteder.

badehotel-i-melsted
Melsted Badehotel ligger direkte ud til Østersøen og klipperne. Men lige ved hoteletter er der en fin sandstrand og badebro. (Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Lige ved badehotellet fører en badebro dig nemt ud over klipperne, og her kan du bade på delvis sandbund. Vær dog opmærksom på, at her er lidt over 1,5 meter dybt, så det er ikke så børnevenligt. Dog en nogenlunde fin sandbund, men også med klipper.

Selve Melsted er en hyggelig lille ferieby, hvor der er masser af bornholmsk fred og idyl. Så gå endelig en god og lang tur i nærområdet. Du kan i øvrigt også leje cykler på badehotellet.

melsted-badehotel-en-sommeraften
Melsted Badehotel er et helt klassisk badehotel, som man forventer det. (Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk)

Samlet set er Melsted Badehotel absolut et besøg værd. Både som overnatning og som restaurant, så god fornøjelse.

Fakta om badehotellet i Melsted

Adresse: Melstedvej 27, 3760 Gudhjem.
Telefon: 5648 5100
Mail: info@melsted-badehotel.dk
Web: Badehotellets hjemmeside

Om denne anmeldelse og beskrivelse

Besøget på Melsted Badehotel er sket uanmeldt, og der er udelukkende tale om min oplevelse af stedet, som ikke har betalt for omtalen. Anmeldelsen er ment som en hjælp til dig, der vil ud og udforske de mange gode spise- og overnatningssteder i Danmark.

« Salomons Kapel
Pakhuset i Svaneke »

Om Holger Rørby Madsen

Jeg er vild med Bornholm og har ferielejlighed i Gudhjem. Kommer ofte på solskinsøen, og elsker alle de fantastiske steder på øen.

Nyeste artikler

krystalsøen og sibirien på bornholm

Krystalsøen på Bornholm - en smuk lille sø

Finnens fodspor vandrerute Bornholm

I Finnens fodspor

Hammerknuden rundt

Hammerknuden rundt

Ravnedalen på Bornholm

Ravnedalen på Bornholm

nem vandretur fra Listed til Bølshavn

Vandretur fra Listed til Bølshavn

Sandkaas strandbar i Sandkås på Bornholm

Sandkaas Strandbar

Hammersø på Bornholm

Hammersø

Stenhuggerstien på Bornholm

Stenhuggerstien

billede med flagermusehuset på Bornholm

Flagermusehuset

kyststien mellem Svaneke og Årsdale er ca. 4 kilometer lang

Kyststien fra Svaneke til Årsdale

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

Om Bornolmer.dk

Bornholmer udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef

Kontakt

Mail: hej@bornholmer.dk

Læs mere om Bornholmer her

Rettigheder

Kopiering fra Bornholmer må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må gerne linke til indhold på Bornholmer.dk.

Copyright © 2026 · Bornholmer.dk.