• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bornholmer.dk
  • Info
  • Seværdigheder
  • Byer
  • Vandreture
  • Om og kontakt
menu icon
go to homepage
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
search icon
Homepage link
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
×
Du er her: Forsiden » Bornholm » Info » Krølle Bølle
Krølle Bølle skilt
Krølle Bølle er en gammel trold. Han var hovedperson i en børnebog, der udkom i 1946. Foto venligst udlånt af Destination Bornholm og Kenneth Hult.

Krølle Bølle

Udgivet: 14. januar 2021. Opd.: 10. juli 2023 af Karen Seneca

Krølle Bølle er mere end en is. Det er en drillesyg, bornholmsk trold. Her kan du læse om den frække trold, som er blevet et ikon på øen.

Krølle Bølle er en rigtig kendis. Ikke kun på Bornholm, men i hele Danmark.

Vi kan købe Krølle Bølleis og souvenirs, men hvem er han egentlig?

Og hvordan kom historien om den lille trold til verden? Det og meget andet giver vi svar på her.

Hvordan ser Krølle Bølle ud?

Den lille trold har selvfølgelig krøller, deraf navnet. Men det er nu ikke så mange krøller.

Han har kun en krølle på toppen af hovedet og en krølle på halen.

Krølle Bølle har horn som enhver anden trold med respekt for sig selv. Og så er han virkelig glad for at gå i røde træsko.

Faktisk er træsko og et par korte smækbukser den eneste påklædning, han bruger.

Trolden har nemlig hår nok på kroppen til at beskytte sig mod kulden i de kolde vintermåneder.

Hvem skabte Krølle Bølle?

Den bornholmske trold er temmelig gammel. Han kom til verden i 1946 i en bog skrevet og tegnet af Ludvig Mahler.

Mahler havde gennem nogle år fortalt om Krølle Bølle til sin søn, Ole, og besluttede sig for at forvandle historien til en billedbog.

Siden har trolden og hans familie gået sin sejrsgang på øen.

Findes der andre trolde på Bornholm?

Ja da. Først og fremmest bor Krølle Bølle med sin søster Krølle Borra, mor Bobbasina og far Bobbarækus Fillirækus.

Men Bornholm er kendt for sine trolde, der er faktisk et særligt ord for den slags: bobba.

En bobba er et udtryk for 'de underjordiske', nemlig en slags trolde, der lever i naturen.

Historierne om de underjordiske er blevet fortalt gennem flere hundrede år, og Krølle Bølle er en tegneserie-agtig version af de mystiske skabninger.

Hvor bor familien?

De lever under Langebjerg i Sandvig, Nordbornholm.

Det er ikke så langt fra en af Bornholms største seværdigheder Hammershus.

Krølle Bølle kommer frem om natten og laver ballade som en anden drillenisse.

Og hvad er en Krølle Bølle-is?

I dag er det en økologisk, fairtrade-mærket is lavet af mælk og fløde fra danske Jerseykøer.

Den kan købes med fem forskellige smage: jordbær, chokolade, hyldeblomst, blåbær og vanilje.

Isen bliver lavet på Fyn, ikke på Bornholm, hvilket må siges at være en lille smule snyd.

Det er 12 år siden, at det lokale andelsmejeri i Klemensker producerede isen, siden har det ikke været muligt at finde bornholmske producenter.

« Almindingen
Rytterknægten »

Nyeste artikler

krystalsøen og sibirien på bornholm

Krystalsøen på Bornholm - en smuk lille sø

Finnens fodspor vandrerute Bornholm

I Finnens fodspor

Hammerknuden rundt

Hammerknuden rundt

Ravnedalen på Bornholm

Ravnedalen på Bornholm

nem vandretur fra Listed til Bølshavn

Vandretur fra Listed til Bølshavn

Sandkaas strandbar i Sandkås på Bornholm

Sandkaas Strandbar

Hammersø på Bornholm

Hammersø

Stenhuggerstien på Bornholm

Stenhuggerstien

billede med flagermusehuset på Bornholm

Flagermusehuset

kyststien mellem Svaneke og Årsdale er ca. 4 kilometer lang

Kyststien fra Svaneke til Årsdale

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

Om Bornolmer.dk

Bornholmer udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef

Kontakt

Mail: hej@bornholmer.dk

Læs mere om Bornholmer her

Rettigheder

Kopiering fra Bornholmer må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må gerne linke til indhold på Bornholmer.dk.

Copyright © 2026 · Bornholmer.dk.