• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bornholmer.dk
  • Info
  • Seværdigheder
  • Byer
  • Vandreture
  • Om og kontakt
menu icon
go to homepage
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
search icon
Homepage link
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
×
Du er her: Forsiden » Bornholm » Byer » Helligpeder
Helligpeder på Bornholm
Helligpeder er et både historisk og malerisk fiskerleje, der ligger på det vestlige Bornholm, og ca. tre kilometer nord for Hasle. Foto: Katrine Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Helligpeder

Udgivet: 13. maj 2023. Opd.: 13. maj 2023 af Holger Rørby Madsen

Helligpeder er et lille fiskerleje, der ligger på den vestlige side af Bornholm. Her får du fakta om Helligpeder, der er et yndet turistmål.

Helligpeder finder man tre kilometer nord for Hasle på vestkysten af Bornholm, og det lille fiskerleje er bestemt et besøg værd.

Her er hverken butikker eller fancy iskiosk, men til gengæld får du et smukt og malerisk stykke af Bornholm. Helt råt.

Hvad er Helligpeder?

Helligpeder er noget af det historiske Bornholm, og det lille fiskerleje ligger naturskønt direkte ud til Østersøen.

Teglkåsvej sniger sig langs kyststrækningen gennem Helligpeder, og langs vejen ligger der nogle få huse. Det er ikke stort, men til gengæld meget malerisk.

Her finder man også Helligpeder havn, der i dag anvendes til lystbåde og joller. Der er dog stadig nogle enkelte fritidsfiskere tilbage i Helligpeder, hvor der tidligere lå op til seks fiskekuttere i havnen.

Havnen blev anlagt tilbage i 1870, og den består af to bassiner, der ikke så store. Derfor er der også kun plads til relativ få både i havnen.

I Helligpeder finder man fire røgerier, som man kan kende på de karakteristiske skorstene. Ingen af røgerierne er dog i drift i dag,

Man mener, at Peter Finnes røgeri i Helligpeder, som ligger lige syd for havnen, er det ældste røgeri på hele Bornholm. Det er opført i 1880erne.

Helligpeder sten skilt
Den kendte sten med skriften "Ja, det er Helligpeder". Hvis nogen skulle være i tvivl. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Hvordan kommer man til Helligpeder?

Fra Borrelyngvej kan du køre ned ad Helligpedervej og ned til Helligpeder, hvis du ankommer i bil.

Selvom stenen med teksten "Ja, det er Helligpeder" møder dig på vejen, så er du velkommen til at besøge stedet. Teksten bliver af nogen misforstået som om man er træt af turister, men der er altså fri adgang til området. Og beboerne plejer at være venlige.

Herfra kan du køre lidt nordpå til Teglkås, hvor du kan parkere bilen. Gåturen mellem Helligpeder og Teglkås er fin og overkommelig, og du kan også sagtens cykle her.

Fortsætter du længere nordpå langs stien, kommer du blandt andet til Jons Kapel. Du kan dog ikke køre i bil længere end til Teglkås.

Til fods kan du også nyde den smukke tur fra Hasle og op til Helligpeder, og den er på omkring tre kilometer.

Ja, du kan faktisk få en skøn vandretur fra Hasle til Vang og retur.

Denne artikel opdateres fortsat...

« Dueodde Strand
Arnager »

Om Holger Rørby Madsen

Jeg er vild med Bornholm og har ferielejlighed i Gudhjem. Kommer ofte på solskinsøen, og elsker alle de fantastiske steder på øen.

Nyeste artikler

krystalsøen og sibirien på bornholm

Krystalsøen på Bornholm - en smuk lille sø

Finnens fodspor vandrerute Bornholm

I Finnens fodspor

Hammerknuden rundt

Hammerknuden rundt

Ravnedalen på Bornholm

Ravnedalen på Bornholm

nem vandretur fra Listed til Bølshavn

Vandretur fra Listed til Bølshavn

Sandkaas strandbar i Sandkås på Bornholm

Sandkaas Strandbar

Hammersø på Bornholm

Hammersø

Stenhuggerstien på Bornholm

Stenhuggerstien

billede med flagermusehuset på Bornholm

Flagermusehuset

kyststien mellem Svaneke og Årsdale er ca. 4 kilometer lang

Kyststien fra Svaneke til Årsdale

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

Om Bornolmer.dk

Bornholmer udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef

Kontakt

Mail: hej@bornholmer.dk

Læs mere om Bornholmer her

Rettigheder

Kopiering fra Bornholmer må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må gerne linke til indhold på Bornholmer.dk.

Copyright © 2026 · Bornholmer.dk.