• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bornholmer.dk
  • Info
  • Seværdigheder
  • Byer
  • Vandreture
  • Om og kontakt
menu icon
go to homepage
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
search icon
Homepage link
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
×
Du er her: Forsiden » Bornholm » Byer » Arnager
Arnager på Bornholm
Arnager er et lille fiskerleje, der ligger smukt uden for Rønne på Bornholm. Byen er blandt andet kendt for den lange og smukke træbro, der fører ud til havnen. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Arnager

Udgivet: 13. maj 2023. Opd.: 10. juli 2023 af Holger Rørby Madsen

Arnager er et mindre fiskerleje, der ligger uden for Rønne, og byen er blandt andet kendt for en god badestrand og Nordens længste træbro.

Arnager er måske ikke et af de mest kendte steder på Bornholm, men ikke desto mindre er byen absolut et besøg værd.

Byen kan nemlig byde på blandt andet en fin sandstrand og en meget lang træbro, der fører ud til havnen.

Her får du lidt fakta og viden om byen, der også rummer et røgeri.

Arnager strand
I Arnager finder du blandt andet en af de bedste badestrande på Bornholm. Vandet er børnevenligt med en skøn sandbund. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Hvad er Arnager?

Arnager er et mindre samfund, hvor der bor omkring 150 indbyggere.

Dermed er byen en af de mindre på Bornholm, og beliggenheden er uden for Rønne i retning mod Dueodde og Snogebæk, hvor du tager Søndre Landevej ud af Rønne.

Nogle få kilometer efter Bornholms Lufthavn drejer du til højre, og kommer derefter ret hurtigt til Arnager, der ligger ud til kysten.

Den 200 meter lange træbro i Arnager
Man parkere her ved kysten i Arnager, og i baggrunden ser du den 200 meter lange træbro. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Hvad kan man se i Arnager?

Arnager er absolut værd at besøge, og her er fire steder du skal se i byen.

  • Træbro: Træbroen i Arnager går cirka 200 meter ud i havet, og det er faktisk den længste træbro i Norden.
  • Strand: Stranden i Arnager er ikke en af de mest kendte på Bornholm, men det er en af de bedste. Stranden strækker sig uden for Arnager og videre til Sose Odde.
  • Jættestue: Kør op til jættestuen på Arnagervej 3, og se en velbevaret jættestue. Jættestuen blev udgravet tilbage i 1937, og under udgravningen fandt man mere end 5.000 år gamle genstande, der havde ligget uberørte hen.
  • Vældekilde: Vældekilde findes nede ved stranden, og den er helt speciel. Vandet fra Vældekilde løber nemlig ud i havet ved Arnager, og vandet er rustfarvet, når det løber over stranden og ud i vandet. Det særlige ved kilden er, at vandtemperaturen er knap 9 grader året rundt, så det føles altså lunt på en kold vinterdag.
200 meter lang træbro forbinder Arnager Havn med kysten
200 meter lang træbro forbinder Arnager Havn med kysten. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Træbro i Arnager

Træbroen i Arnager er unik. Broen, der betegnes som den længste træbro i Norden, løber 200 meter ud i vandet.

Det skyldes, at Arnager Havn ligger 200 meter ude i havet, og det er broen der forbinder land og havn.

Fra broen er der nedgang til vandet, hvor du kan bade. Men du kan også bade inde fra stranden.

Arnager Havn blev opført i 1883-1884.

Arnager Havn på Bornholm
Arnager Havn på Bornholm ligger ca. 200 meter ude i vandet. Havn og land forbindes med en lang træbro. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Parkering

Når du kommer kørende ned gennem Arnager, kan du parkere på nede ved stranden, hvor der er en del P-pladser.

Parkeringen er gratis.

Hvor kan man spise?

Du kan spise på Arnager Røgeri, der ligger for enden af landingsbanen i Bornholms Lufthavn.

Når du drejer fra Sønder Landevej og ned mod Arnager, ligger Arnager Røgeri ind til højre før du kommer til byen.

Røgeriet byder blandt andet på klassiske fiskeretter, og er værd at anbefale.

Arnager Røgeri har åbent i sæsonen, og du kan se mere på røgeriets hjemmeside.

Indkøb kan foretages i Rønne, der ligger ca. 9 kilometer væk. Her finder du både en Kvickly, Netto og andre butikker.

« Helligpeder
Døndalen »

Om Holger Rørby Madsen

Jeg er vild med Bornholm og har ferielejlighed i Gudhjem. Kommer ofte på solskinsøen, og elsker alle de fantastiske steder på øen.

Nyeste artikler

krystalsøen og sibirien på bornholm

Krystalsøen på Bornholm - en smuk lille sø

Finnens fodspor vandrerute Bornholm

I Finnens fodspor

Hammerknuden rundt

Hammerknuden rundt

Ravnedalen på Bornholm

Ravnedalen på Bornholm

nem vandretur fra Listed til Bølshavn

Vandretur fra Listed til Bølshavn

Sandkaas strandbar i Sandkås på Bornholm

Sandkaas Strandbar

Hammersø på Bornholm

Hammersø

Stenhuggerstien på Bornholm

Stenhuggerstien

billede med flagermusehuset på Bornholm

Flagermusehuset

kyststien mellem Svaneke og Årsdale er ca. 4 kilometer lang

Kyststien fra Svaneke til Årsdale

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

Om Bornolmer.dk

Bornholmer udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef

Kontakt

Mail: hej@bornholmer.dk

Læs mere om Bornholmer her

Rettigheder

Kopiering fra Bornholmer må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må gerne linke til indhold på Bornholmer.dk.

Copyright © 2026 · Bornholmer.dk.