Efterårsferien, og dermed uge 42, lokker mange turister til Bornholm, og mange færgeafgange mellem Ystad og Rønne er allerede udsolgt.
Bornholm er med sin mange attraktioner nemlig blevet et populært sted at holde efterårsferie i år, og det kan mærkes på færgerne mellem blandt andet Ystad og Rønne.
Værst er situationen lørdag den 16. oktober fra Ystad mod Rønne, hvor alle afgange er udsolgt. Det viser opslag som vi på Bornholmer.dk har lavet i dag.
Søndag er der blot få ledige pladser, og her skal du enten tidligt eller sent afsted, for at komme med færgen til solskinsøen.
Modsat er det så ugen efter, hvor alt (næsten) er udsolgt fra Rønne mod Ystad lørdag den 23. oktober. Her skal rigtig mange selvfølgelig hjem fra efterårsferien på Bornholm.
Her er der ganske få pladser på overfarten klokken 6.30. Samme billede er der fredag den 22. oktober, mens der er ledige pladser søndag den 24. oktober.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.