En 47-årig mand er blevet sigtet af Bornholms Politi, efter at han kørte mærkeligt rundt i en rundkørsel på Store Torv i Rønne.
En bilist vakte fredag eftermiddag opmærksomhed i en rundkørsel i Rønne, oplyser Bornholms Politi i dag.
Episoden fandt sted ved 15.30-tiden, hvor bilisten vakte så stor opmærksomhed, at flere borgere ringede til politiet.
Manden kørte nemlig meget mærkeligt rundt i rundkørslen på Store Torv i Rønne, og han påkørte efterfølgende også en flagstang på fortovet.
Flere borgere fik dog tilbageholdt manden indtil politiet nåede frem.
- Den 47-årige bilist var ikke påvirket, men havde til gengæld heller ikke noget kørekort, oplyser politiet på Bornholm.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.