Arkivfoto: Politi.dk.

Politiet: Status over storm på Bornholm

Det kraftige blæsevejr over Bornholm medførte ikke kun meget store bølger i Østersøen, men også problemer på land, oplyser politiet.

En storm passerede onsdag Bornholm, og det medførte flere problemer, oplyser Bornholms Politi.

Ude i Østersøen var bølgerne meget høje med en højde flere steder på op til 4-6 meter, men det medførte også problemer ved kysten.

På havnene i både Gudhjem og Allinge måtte Beredskabsstyrelsen afspærre områder, og det skyldtes at bølgerne kastede sten op på land.

Og da de store bølger tiltrak mange nysgerrige, var der risiko for at personer kunne komme til skade.

Det var i det hele taget især på østkysten, at stormen medførte problemer ved kysten, da vinden stod ind fra en nordøstlig retning.

Men også inde på øen var der problemer. Politiet melder nemlig om flere væltede træer på grund af blæsten.

Holger Rørby Madsen

Jeg er vild med Bornholm og har ferielejlighed i Gudhjem. Kommer ofte på solskinsøen, og elsker alle de fantastiske steder på øen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *