En ny badebro i Melsted ved Gudhjem er nu helt på plads, efter at Bornholms Regionskommune har sat en trappe op for enden af broen.
Så er den ny badebro i Melsted ved Gudhjem endelig helt på plads, og dermed kan de badende endelig komme i vandet uden besvær.
Den gamle badebro blev ødelagt af en storm i efteråret 2020, hvor broen blev flænset i stumper og stykker af de store bølger i Østersøen.
Bornholms Regionskommune lovede dog at sætte en ny badebro op i Melsted, og den er altså nu endelig på plads.
Trappe på badebro manglede
Selve badebroen har faktisk stået klar i noget tid, men trappen for enden af badebroen manglede, hvilket fik lokale til at løse problemet midlertidigt med en anden stige, der i øvrigt fungerede fint som en nødløsning.
Men nu er trappen altså kommet på, og derfor er badebroen i Melsted nu helt på plads.
Den nye badebro er solidt bygget, og den skal ikke tages ned om vinteren.
Hvilket sikkert glæder mange vinterbadere, der nu ikke længere behøver at hoppe i vandet fra havnen i Melsted.
Badebroen i Melsted findes lige ved Melsted Badehotel, hvor mange af gæsterne jo er flittige brugere af broen.
Men også gæster i bla. Gudhjem Søpark tager gerne turen ned forbi broen til blandt andet morgenbadning.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.