Den kendte iværksætter, Martin Thorborg, har sammen med sin kone, Jannie Buch, købt Hotel Klippen i Gudhjem.
Det populære og velbeliggende Hotel Klippen i Gudhjem på Bornholm har fået nye ejere, og det er den kendte iværksætter Martin Thorborg.
Det fremgår nemlig af diverse registre, at Martin Thorborg har købt Hotel Klippen på Grevens Dal 50 i Gudhjem, men købsprisen er ikke noteret.
Martin Thorborg, der nu retteligt hedder Martin Buch Thorborg, har giftet sig med Jannie Buch, og det er deres selskab, Hotel-Klippen ApS, der står som ejere. De to ejer hver halvdelen af selskabet.
Hotel Klippen er i den offentlige vurdering noteret til 6.300.000 kroner, og ved den seneste handel tilbage i 2011 blev hotellet solgt for 4.321.000 kroner.
Jannie Buch Thorborg oplyser på Facebook, at de overtager Hotel Klippen til oktober.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.