Sommeren går på hæld, og livredderne ved de bornholmske strand takker af for i år. Fra nu er de ikke længere at finde på strandene på øen.
Strandene på Bornholm har været velbesøgte sommeren igennem på solskinsøen, og her har livreddere holdt et vågent øje med badegæsterne.
Men det er slut nu, for livredderne har pakket deres grej sammen, blandt andet på stranden i Sandvig på det nordlige Bornholm, og på Balka Strand ved Nexø.
Begge steder med to uddannede livreddere, men resten af badesæsonen skal man altså selv passe på ude i vandet.
Livredderne på de bornholmske strande melder heldigvis blot om et enkelt alvorligt tilfælde i sommeren 2021, hvor livreddende hjælp var nødvendigt.
Men dertil kommer mange andre tilfælde, hvor livredderne har hjulpet og vejledt de badende.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.