Kadeau på Bornholm kan fortsat kalde sig Michelin-restaurant. Man har nemlig beholdt sin ene stjerne i den nye uddeling af stjerner.
Der er fortsat en Michelin-restaurant på Bornholm, efter at det er lykkedes Kadeau at fastholde sin ene Michelin-stjerne.
Mandag aften fandt den årlige uddeling af stjerner til de bedste restauranter verden over sted i Oslo, og det var heldigvis med godt nyt til Kadeau.
Her beholder man nemlig sin ene stjerne, som restauranten i øvrigt har haft siden 2016.
Corona-krisen tvang ellers i 2020 køkkenchef Nicolai Nørregaard og Kadeau i knæ, og det endte med en konkurs.
Men Kadeau kom i gang igen, og konkursen har altså ikke fået konsekvenser i forhold til en status som Michelin-restaurant.
I den nye Michelin-guide er der i øvrigt også blevet plads til en anbefaling af Det Røde Pakhus i Rønne, som dermed også kan glæde sig over en fin anbefaling af den verdensomspændende restaurantguide.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.