Bornholms Politi søger nu vidner til to tilfælde af hærværk mod Kongeskærskolen i Allinge, hvor der er blevet knust ruder.
To nætter i træk er der blevet begået hærværk mod Kongeskærskolen i Allinge, oplyser Bornholms Politi.
Det skete både natten til tirsdag og natten til onsdag, hvor ukendte gerningsmænd smed en jernstang ind gennem ruder på skolen.
Politiet på Bornholm vil selvfølgelig gerne have opklaret hærværket, og derfor søger man vidner, der kan have hørt eller set noget i forbindelse med de to tilfælde i denne uge.
Oplysninger kan gives på nummer 114.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.