Politiet har afvist fire personer, der ankom med færgen til Rønne fra Ystad. Ingen af de fire havde en negativ Covid-19 test.
Fire personer blev torsdag den 14. januar afvist ved indrejsekontrollen på havnen i Rønne, oplyser Bornholms Politi i dag.
Det drejede sig om nn 58-årig mand, en 34-årig kvinde, en 30-årig kvinde og en 12-årig dreng fra Sverige, der torsdag ankom færgen til Rønne.
Her kunne de dog ikke fremvise den lovpligtige og negative Covid-19 test, og derfor blev de nægtet indrejse til Bornholm.
I stedet måtte de fredag tage turen tilbage med færgen til Ystad.