Bornholms Politi modtog torsdag formiddag en sag fra politiet i Norge, hvor en bilist havde kørt 103 km/t i en 90 km-zone.
Politiet arbejder nu på at identificere føreren af bilen, hvorefter vi sender sagen tilbage til norsk politi.
Torsdag middag blev en 56-årig kvinde fra Aakirkeby sigtet for at have kørt bil ad Zahrtmannsvej i Rønne, samtidig med hun benyttede sig af en håndholdt mobiltelefon. Brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel giver et klip i kørekortet.
Torsdag stod ATK-vognen i fire timer på Aarsdalevej, hvor tre trafikanter havde foden lidt for tungt på speederen.
Den højeste måling var på 99 km/t i en zone, hvor det kun er tilladt at køre 80 km/t.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.