• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bornholmer.dk
  • Info
  • Seværdigheder
  • Byer
  • Vandreture
  • Om og kontakt
menu icon
go to homepage
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
search icon
Homepage link
  • Bornholm
  • Byer
  • Seværdigheder
  • Spisesteder
  • Om/kontakt
×
Du er her: Forsiden » Bornholm » Seværdigheder » Christiansø
christiansø bornholm
Christiansø ligger ca. 20 kilometer nordøst for Bornholm, og her finder du Danmarks østligste punkt. Herude kan du blandt andet opleve Store Tårn, Lille Tårn og en masse andre unikke ting. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Christiansø

Udgivet: 13. maj 2023. Opd.: 13. maj 2023 af Holger Rørby Madsen

Christiansø er en del af Ertholmene og Danmarks østligste punkt. Her er fakta og viden øerne, der byder på masser af historie og oplevelser.

Christiansø er en helt unik del af Danmark, og her finder du oplevelser, som du ikke kan opdrive andre steder i Kongeriget.

At besøge øen er en helt speciel oplevelse, og det er ikke uden grund, at mange tusinde turister hvert år tager turen derud med færgen Ertholm, der sejler fra Gudhjem.

For her, uden for Bornholm, venter altså noget ganske enestående, og samtidig er Christiansø til at overkomme på nogle få timer, da øen ikke er særlig stor.

Hvad er Christiansø?

Christiansø er en del af øgruppen Ertholmene, der er Danmarks østligste punkt.

Ertholmene består af øerne Christiansø, Frederiksø og Græsholmen, samt en række klippeskær rundt om øerne.

Kun Christiansø og Frederiksø er beboede, mens Græsholm er et fuglereservat.

Hele området er totalfredet, og det gælder både bygninger, fæstningsværkerne og naturen.

Christiansø er i øvrigt opkaldt efter Christian den 5.

gammel gade på Christiansø
Christiansø er et stykke dansk historie, og alt fra bygninger til fæstningsværkerne, dyr og planter er totalfredet. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Hvem ejer Christiansø?

Ertholmene, som Christiansø er en del af, er ejet af den danske stat.

Øerne hører ind under Forsvarsministeriet, og til daglig styres Ertholmene af en administrator, der varetager alle myndighedopgaver.

Tilbage i 1845 fik Christiansø særstatus, og Ertholmene hører derfor ikke under en kommune, i dette tilfælde Bornholms Regionskommune.

Derfor er Christiansø Administration den lokale myndighed, der har ansvaret for både at drifte og vedligeholde øerne, men altså også at varetage såvel de statslige, som regionale og kommunale myndighedsopgaver.

Christiansø Administration ved Store Tårn
Christiansø Administration ligger centralt på Ertholmene, og lige ved Store Tårn. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Det drejer sig blandt andet om skole, bibliotek, hjemmepleje, forsyning af vand, varme og el - samt en lang række andre opgaver.

Administratoren på Ertholmene er den øverste myndighed, og vedkommende fungerer således også som øens politibetjent på vegne af Bornholms Politi, og her ligger også bemyndigelsen til at foretage vielser.

Christiansø Administration er desuden også regionsmyndighed i forhold til sundhed, hospital og læge.

Opgaven er blandt andet, at Christiansø skal bevares som et levende samfund og en kulturhistorisk forsvarsbastion. Meningen er, at offentligheden fortsat skal have adgang til øerne.

Hvorfor hedder det Ertholmene?

Måske undrer du dig over navnet Ertholmene, men faktisk er der en god forklaring på hvorfor øerne hedder, som de gør.

Tidligere blev øerne kaldt for Ærtholmene, og navnet skyldes, at øerne er små som ærter.

En holm. er nemlig en lille ø, og på den måde fik de altså navnet Ertholmene.

bro mellem Christiansø og Frederiksø
En lille bro fra 1912 forbinder de beboede øer Christiansø og Frederiksø. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Hvor mange bor der på Ertholmene?

Ertholmene udgør et lille samfund, og her bor der færre end 100 mennesker.

På de beboede øer Christiansø og Frederiksø er det samlede indbyggertal ca. 90 personer.

Heraf er en del ansat af Forsvarsministeret til at varetage opgaver på øerne.

der bor ca. 90 personer på Christiansø og Frederiksø
I de gamle og fredede huse på Christiansø og Frederiksø bor der ca. 90. personer, men indbyggertallet er væsentligt højere i feriesæsonen. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Hvor stor er Christiansø?

Ertholmene er samlet ikke så stor, og derfor kan du sagtens nå at se det hele på 2-3 timer.

Gåturen rundt på Christiansø er blot cirka 1.500 meter, så det er overkommeligt. Dertil kommer så afstikkere og en gåtur rundt på Frederiksø, men den er noget mindre.

Christiansø har et samlet areal på 22 hektar, mens Ertholmene samlet udgør et areal på 38 hektar.

Det højeste punkt er i øvrigt Møllebakken, der rager 22 meter op over havets overflade.

Hvad er Store Tårn?

Store Tårn på Christiansø er en del af det oprindelige fæstningsværk, der blev startet tilbage i 1684.

Tårnet rummer også fyret på Christiansø, og det er tegnet af P. de Løwenørn, der blandt andet også stod bag det flotte fyr på Sprogø i Storebælt.

Store Tårn er et rundt tårn, der de senere år har gennemgået en omfattende renovering, og i dag fremstår helt fantastisk smukt.

Du kan komme ind og op i tårnet, hvor du kan nyde en enestående udsigt hele vejen rundt om Ertholmene. Der er dog entre, og billetter kan du blandt andet købe i kiosken nedenfor tårnet.

I tårnet findes der også et par interessante udstillinger.

Store Tårn på Christiansø
Store Tårn på Christiansø har gennemgået en omfattende renovering, og rummer i dag blandt andet en udstilling. Du kan også komme op i tårnet, hvor du kan nyde udsigten. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Hvad er Lille Tårn?

Lille Tårn ligger på Frederiksø, og er et gammelt fæstningsværk.

Det smukke tårn blev bygget af kampesten i 1685, og ligger på Frederiksø ud mod Græsholmen.

Meningen var, at tårnet skulle beskytte øerne mod fjender, der kunne finde på at gå i land på Græsholmen.

I dag er Lille Tårn et museum, hvor der mod entre er adgang.

I tårnet finder man blandt andet en model af fæstningen, som den så ud i 1850. Det er ganske interessant at se.

Lille Tårn på Frederiksø
Lille Tårn på Frederiksø er et gammelt fæstningsværk, der skulle beskytte med fjendens angreb via Græsholmen. I dag er der museum i tårnet. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Hvad er Græsholm?

Græsholm, der også kaldes for Græsholmen, er en ubeboet ø i Ertholmene.

Græsholm er den næststørste af øerne, hvor Christiansø er den større og Frederiksø mindre.

Græsholm har et samlet areal på ca. 9 hektar, og består af klipper.

Det højeste punkt ligger 11 meter over havet, og øen fungerer som et fredet fuglereservat.

Her finder man blandt andet en stor koloni af alke, og det er i øvrigt den eneste yngleplads for alkefuglen i Danmark.

Af andre småøer i Ertholmene finder man blandt andet Høgebur, Lilleø, Tat, Vesterskær, Østerskær og Tyveskær.

Græsholm ved Christiansø
Græsholm er en ubeboet ø ved Frederiksø og Christiansø, og her er øen fotograferet fra Frederiksø. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Kan man bade på Christiansø?

Både ja og nej. Det er muligt at både i vandet ud for klipperne syd for havnen ned mod Kongens Bastion. Hvilket en del benytter sig af.

Men endnu bedre er badeforholdene på Frederiksø.

Her er der nemlig opsat en badebro med både to trapper ned i vandet, og en vippe, så man kan hoppe i vandet.

Ved badebroen på Frederiksø er der rigtig gode badeforhold, og man kan blandt andet svømme over til klipperne ved Vesterskær. Hvilket mange også gør.

I meget varme perioder kan der dog være alger i vandet ved badebroen, men dette afholder sjældent de badelystne fra at springe i vandet.

badebro på Frederiksø
Fra den opsatte badebro på Frederiksø kan man hoppe i vandet fra en vippe, eller blot bruge de to trapper ned i vandet. Badebroen ligger nedenfor Lille Tårn. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Hvor kan man spise på Christiansø?

Du kan sagtens få et godt måltid mad eller noget at drikke på Christiansø.

Det eneste spisested på Ertholmene er Christiansø Gæstgiveri, som bestemt er et besøg værd.

Her kan du nyde et godt måltid mad, og det kan ske indendørs i kroens lokaler, hvis vejret er dårligt.

Men endnu bedre er det at nyde maden ude på terrassen, der også kaldes Flisen.

Her kan du nemlig samtidig nyde den smukke udsigt over havnen og over mod Frederiksø og Lille Tårn.

Åbningstider og øvrige oplysninger finder du på kroens hjemmeside.

Kroen råder i øvrigt over seks værelser, hvis du ønsker at overnatte på Christiansø.

Christiansø Gæstgiveri Flisen
Nyd et godt måltid mad hos Christiansø Gæstgiveri, og bedst er det i godt vejr, hvor du kan sidde på terrassen og nyde udsigten over havnen og over mod Frederiksø. Du kan se Lille Tårn i baggrunden. Terrassen kaldes også for flisen. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Hvordan kommer man til Christiansø?

Man kan sejle med Christiansøfarten fra Gudhjem til Ertholmene.

Det er en smuk tur, hvor du ser både Bornholms smukke klippekyst og Ertholmene fra søsiden, og det er bestemt en oplevelser værd. Og du kan sidde øverst i det fri, og nyde tur og udsigt hele vejen over.

Turen tager samlet ca. fem timer. Tranporten er en lille time hver vej, og så har du tre timer til at gå på øerne. På den tid kan du nå at opleve det meste på Ertholmene.

Sejlturen fra Gudhjem til havnen på Christiansø tager ca. 50 minutter, og i højsæsonen er der op til tre afgange med færgen Ertholm.

I vinterhalvåret er der blot en enkelt daglig afgang, og her er det postbåden Peter, der sejler frem og tilbage.

Vær opmærksom på, at der i højsæsonen ofte er rift om billetterne, så det er en god idé, at booke i god tid. Du kan se en opdateret sejlplan, priser med videre på Christiansøfartens hjemmeside.

Når du ankommer til Christiansø, kan du mod et mindre gebyr komme med på en guidet tur rundt på Ertholmene.

Ertholm sejler mellem Gudhjem og Christiansø, og her ankommer færgen til Christiansø
I sommerhalvåret sejler færgen Ertholm mellem Gudhjem og Christiansø, og her ankommer Ertholm til havnen på Christiansø. Overfarten tager ca. 50 minutter i godt vejr. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.

Er der skole på Christiansø?

Der findes en lille skole på Christiansø, og det er en af Danmarks mindste skoler.

Her var der i skoleåret 2020/2021 17 elever i klasserne, der går fra 0. til 7. klasse.

På Christiansø skole arbejder der fem lærere, der dog kun tæller 2,7 helårsstillinger.

Skolen råder over to undervisningslokaler og et grupperum. Derudover er der en mindre gymnastiksal og et kombinationslokale til sløjd og billedkunst.

Undervisningslokalerne har i øvrigt smartboard, og så er der en bærbar computer til alle elever på skolen.

Christiansø Skole
Som så meget andet på Christiansø er den lille skole naturligvis også smukt beliggende. På Christiansø Skole er der undervisning fra 0. til 7. klasse. Foto: Holger Rørby Madsen, Bornholmer.dk.
« Sankt Ibs Kirke
Dueodde Strand »

Om Holger Rørby Madsen

Jeg er vild med Bornholm og har ferielejlighed i Gudhjem. Kommer ofte på solskinsøen, og elsker alle de fantastiske steder på øen.

Nyeste artikler

krystalsøen og sibirien på bornholm

Krystalsøen på Bornholm - en smuk lille sø

Finnens fodspor vandrerute Bornholm

I Finnens fodspor

Hammerknuden rundt

Hammerknuden rundt

Ravnedalen på Bornholm

Ravnedalen på Bornholm

nem vandretur fra Listed til Bølshavn

Vandretur fra Listed til Bølshavn

Sandkaas strandbar i Sandkås på Bornholm

Sandkaas Strandbar

Hammersø på Bornholm

Hammersø

Stenhuggerstien på Bornholm

Stenhuggerstien

billede med flagermusehuset på Bornholm

Flagermusehuset

kyststien mellem Svaneke og Årsdale er ca. 4 kilometer lang

Kyststien fra Svaneke til Årsdale

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

Om Bornolmer.dk

Bornholmer udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef

Kontakt

Mail: hej@bornholmer.dk

Læs mere om Bornholmer her

Rettigheder

Kopiering fra Bornholmer må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må gerne linke til indhold på Bornholmer.dk.

Copyright © 2026 · Bornholmer.dk.