Hjem » Nyheder » Bornholm Rundt 2020 – her er ruten

Bornholm Rundt 2020 – her er ruten

af Holger Rørby Madsen

900 cykelryttere deltager i Bornholm Rundt 2020, og her kan du se ruten. Samlet skal rytterne tilbagelægge 103 kilometer hele øen rundt.

Cykelløbet Bornholm Rundt 2020 finder sted i weekenden lørdag og søndag den 22. og 23. august, og her kan du se hvordan ruten ser ud.

Ruten er på ialt 103 kilometer – og i øvrigt på 660 højdemeter.

Arrangøren er Viking Atletik i Rønne, og her kan du se den præcise rute på et kort:

bornholm rundt 2020 rute
Sådan ser ruten til Bornholm Rundt 2020 ud, og 900 deltagere vil cykle øen rundt..

Start i Rønne

Man kan cykle ruten når man vil, eller starte på Torneværksvej i Rønne, og starten foregår i grupper, oplyser Viking Atletik. Det skyldes situationen med corona i Danmark.

Turen går derefter ad Torneværksvej, Ringvejen, Søndre Ringvej og videre ad Søndre Landevej,  hvor man selvfølgelig benytter cykelvejen til Pedersker.

Herfra følger man den skiltede cykelvej over Sømarken, Snogebæk,  Balka til Nexø, der cykles over Årsdale til Svaneke og videre  gennem Bølshavn, Gudhjem, Tejn, Allinge og Sandvig.

Fra depotet i Slotslyngen går ruten ad landevejen til Hasle via Fælledvejen gennem Muleby og derfra gennem skoven via broen ved Skovly til Haslevej mod Rønne.

Vej eller cykelsti

I Rønne er målet på Torneværksvej, som nåes ved at køre ad Haslevej, Ndr. Ringvej og ind ad Torneværksvej. 

Forventer man at gennemføre løbet med en gennemsnitshastighed på over 25 kilometer i timen er det tilladt at cykle på kørebanen. 

Øvrige deltagere bør så vidt muligt anvende cykelstien, oplyser klubben.

Corona spiller ind

På grund af COVID-19 er Bornholm Rundt 2020 ikke som normalt.

Ruten er opmærket i forvejen, og arrangøren opfordrer deltagerne til at starte hvor man nu bor på øen.

Der er nemlig ikke en samlet start på grund af corona, men i stedet kan man tage ruten når man synes i løbet af weekenden.

Skiltene pilles først ned mandag.

Hvad synes du om denne artikel?
  • Bornholm Rundt 2020
Sending
User Review
5 (1 vote)
0 kommentar
0

Måske vil du også læse:

Vil du tilføje noget?