Det kniber med at standse for fuld stop Bornholm. I hvert fald blev 9 bilister på øen mandag sigtet for denne overtrædelse i trafikken.
Hele ni gange må betjente fra Bornholms Politi mandag hive bødeblokken frem, og skrive bøder til bilister, der ikke respekterede fuld stop linjen.
Det oplyser politiet på Bornholm i dag, efter at motorcykelbetjente mandag var på patrulje rundt på solskinsøen.
Ni bilister kørte altså frem uden at stoppe helt op, og derfor venter der nu en hilsen fra politiet. Der var dog ikke de eneste færdselsforseelser.
To bilister er blevet sigtet for en forkert placering under svingning, mens to blev sigtet for overtrædelse af hastighedsgrænsen med mere end 30%, og en knallertkører blev sigtet for at køre uden styrthjelm.
Mandag målte ATK-bilen også på Almindingensvej udenfor Østermarie i 80 km-zone. 12 bilister kørte for stærk, og den højeste hastighed blev målt til 101 km/t.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.