13 bilister blev mandag snuppet af politiets fartkontrol i Rønne, mens fire andre blev blitzet i en fartkontrol i Nylars.
En stribe bilister på Bornholm kan se frem til en bøde efter et par fartkontroller i henholdsvis Rønne og Nylars, oplyser Bornholms Politi.
Fartkontrollerne fandt sted mandag formiddag i Rønne, hvor 13 bilister kan se frem til en hilsen og bøde fra politiet.
Fartkontrollen i Rønne skete efter henvendelse fra en borger, der havde bedt politiet måle på en strækning, hvor den tilladte hastighed er 40 kilometer i timen.
Den hastighed overholdt 13 bilister altså ikke, og den højeste blev målt til at køre 54 kilometer i timen.
Mandag eftermiddag var politiets ATK-vogn så til stede i Nylars, hvor fire trafikanter blev målt til at køre over den tilladte hastighed.
Den højeste blev målt til 100 km/t. i 80 km-zonen.
Er der faktuelle fejl eller har du yderligere kommentarer? Skriv gerne her så fakta fremstår korrekt.